Typer og fremstillingsår

for 1-skilling 1771

sk5
S9E

1-skilling 1771 er (bortset fra 10-kronen 1979 og den lille forkobrede jernfemøre der dog har forskellige årstal i perioden 1973-1988) Danmarks mest talrige mønt, idet den blev udmøntet i næsten 55 millioner eksemplarer. 1-skillingen blev fremstillet i ni af årene 1771-1785 ved tre forskellige udmøntningssteder: Altona ved Hamburg, Kongsberg ved Oslo og i København. I alle årene blev mønten præget med årstallet 1771. Dog findes der et mindre antal – formentlig fejlprægede – mønter med årstallet 1779.
Den store produktion der var baseret på et stort antal håndskårne møntstempler, har helt naturligt givet anledning til et utal af større eller mindre variationer. Det overordne møntbillede forblev dog det samme igennem hele perioden med en forside der viser Chr. VII’s kronede dobbeltmonogram og en bagside med fem tekstlinier:

1
SKILLING
DANSKE
KM
1771

Bagsiden er forsynet med et varierende antal rosetter og punkter. KM står for Kobber Mynt.

Siegs Møntkatalog opererer med følgende seks afvigelser (hovedsagelig de sjældne stavefejlsvarianter) fra den “normale type” med C’er der ruller og ender i en kugle:

  • I: Forsiden: C’erne skarpt afskåret for oven (Hede 37A – også kaldet Schimmelmann-typen, S15)
  • II: Forsiden: C’erne ruller og ender ikke i en kugle (Hede 37, S16/S17).
  • III: Bagsiden: DANKSE (Hede 37B, S18)
  • IV: Bagsiden: DANAKE (Hede 37C, S19)
  • V: Bagsiden: DNASKE (Hede 37D, S20)
  • VI: Bagsiden: SKILLIING M K (Hede 37E, S21)

Klik på romertallene for at se billeder fra www.danskmoent.dk

De ledende stempelskærere på de tre møntsteder (Bauert i København, Wolff i Altona og Lunde i Kongsberg) har dog sat deres individuelle præg på møntbilledet fra de tre produktionssteder, hvilket gør det muligt at lave en mere differentieret type-opdeling. H. H. Schou var den første der typenummererede 1771-skillingen, idet han tog udgangspunkt i typernes indbyrdes sjældenhed. Schous typebetegnelse angives med et S efterfulgt af et nummer mellem 9 og 21. Denne nummerering forekommer i dag ret ulogisk, og jeg kunne godt foreslå en anden systematik, men Schous system er i den grad indarbejdet i den numismatiske verden, at et sporskifte næsten er utænkeligt. Den samme konklusion er Erik Stolberg og senere Frank Pedersen øjensynlig også kommet til, idet deres meget omhyggelige og detaljerede udbygning af typeinddelingen angives med Schous nummer efterfulgt af et bogstav fra A-E. Den hyppigst forekommende type betegnes således S9E, hvor S’et står for Schou, 9-tallet er Schous nummerering og E’et er betegnelsen for en af Stolberg/Frank Pedersen tilføjet type.

I det følgende refereres til Frank Pedersens udbyggede type-betegnelse, idet jeg dog for nemheds skyld ofte udelader det foranstillede S.

Anbefalet læsning:
1 SKILLING 1771 med appendiks om ½ skilling 1771 af Frank Pedersen udgivet af Norsk Numismatisk Forening i 1991.

I Kongsberg blev 1-skillingen 1771 kun fremstillet i åren 1784-85, og derfor er mønter herfra relativt sjældne. Fordelingen af produktionstallene for de tre møntsteder er som vist nedenfor:

sted

I det hele taget blev langt størstedelen af mønterne fremstillet i årene 1783-84 (næsten 70%). Kun 2% blev fremstillet i 1771! Fordelingen på fremstillingsår er vist nedenfor:

tal

typex

Nedenstående tabel viser produktionsår, -sted og hyppighed for samtlige typer.

Type År Andel Møntsted
9A 1771 *)
< 1% Altona
9B 1780 < 1% Altona
9C 1783-84 10% Altona
9D 1784 7% Altona
9E 1784 16% Altona
10A 1784 10% København
10B 1784 3% København
10C 1779-84 14% København
10D 1773 7% København
10E 1779 < 1% København
11 1784 < 1% København
12A 1780 5% Altona
12B 1780, 83 8% Altona
12C 1780 4% Altona
12D 1783 3% Altona
13A 1773 3% København
13B 1784 < 1% Kongsberg
13C 1784-85 3% Kongsberg
14A 1773 < 1% København
14B 1773 < 1% København
15 1771 2% Altona
16 1771 < 1% Altona
17 1771 < 1% Altona
18 1779-83 < 1% København
19 1783 < 1% København
20 1789-83 < 1% København
21 1783 < 1% København

*) Ifølge Peter Poulsen

Priser

Hvor meget vil en samler betale for de forskellige typer?
Det varierer naturligvis meget afhængigt af møntens stand, men hvis vi antager at der er tale om en pæn mønt (konserveringsgrad mellem 1+ og 1) er min erfaring fra netauktioner o.l. at de typiske priser er nogenlunde som vist:

Almindelige typer                         100 kr.
Schimmelmann  og S16/S17     500 kr.
Kongsbergmønter                     2.000 kr.
Stavefejlsmønter:
DANAKE                                   2.500 kr.
DANKSE                                   4.000 kr.
SKILIING                                2.000 kr.
1779                                          15.000 kr.

Typebestemmelse

Jeg har i min oversigt over typer/varianter valgt at begrænse mig til et udvalg af de karakteristiske kendetegn.

Forside:

Syvtallernes højde og torn/ikke torn på fanerne.

Bagside:

Rosetternes udformning (tegning fra Frank Pedersen side 22)
Punkterne efter DANSKE, KM og 1771
Højden på øverste 1-tal (lavt, højt)
Pilespidserne på årstallets 1-taller (normal, halv, ingen)
Manglende seriffer på K,L og N

forbagKlik på billedet for større version

storoglilleoval

Typisk forskel imellem forsidens små og store 7-taller (samt  lille og stort overlap /oval mellem C’erne )

Alle kendetegn er desværre ikke altid lige lette at erkende. Fx kan rosetterne være vanskelige at skelne fra hinanden – det kræver i hvert fald nogen øvelse, og punkterne kan være slidt eller korroderet bort. Det sidste er især et problem på mange jordfund, hvor de uædle kobbermønter ofte er så medtaget at det i praksis er umuligt at genfinde punkter og andre mindre kendetegn.

Spørgsmålet om punkt / ikke punkt efter DANSKE – der i min nøgle (se nedenfor) benyttes som et afgørende kriterium til at skelne mellem mønter fra henholdsvis København og Altona – kan på nogle mønter være umuligt at afgøre. Punktet kan være slidt bort, eller mønten kan være så korroderet at et evenntuelt punkt aldrig vil kunne findes.
I sådanne tilfælde bør man se på den ydre afstand mellem K og M . Hvis denne afstand er større end (eller mindst lige så stor som) afstanden mellem 1-tallerne i 1771 nedenunder, er der tale om en mønt fra Wolff/ Altona. Dette kriterium bør under alle omstændigheder indgå i vurderingen, hvis man har besluttet sig for at der ikke er punkt efter DANSKE.

De 12 sjældneste varianter/typer (dem hvor hyppigheden i det følgende er angivet til mindre end 1%) udgør tilsammen ca. 3 % af den samlede produktion. Dette betyder at den gennemsnitlige hyppighed for de sjældne varianter er 2,5 promille, hvoraf nogle naturligvis er sjældnere end andre.

Varianten betegnet S11 (der er karakteriseret ved et manglende punkt efter 1771) eksisterer næppe. I hvert fald har den mønt som Stolberg i sin tid lagde til grund for typen, senere vist sig at være stempelindentisk med nogle S10A-mønter, der alle har punkt efter 1771. Punktet er dog så svagt ansat at det let kan slides bort.

Den tidlige Schimmelmann-variant S15 (der er karakteriseret ved de skarpt afskårne C’er, er opkaldt efter daværende direktør for Skattekammeret, baron Heinrich von Schimmelmann. I min nøgle er kriteriet for denne variant at det øverste 1-tal er udformet som romertal (I). Dette er gjort for – så vidt muligt – at referere til kendetegn på møntens bagside. I praksis er den karakteristiske forside jo mere anvendelig til indentifikation. Noget tilsvarende gælder for S16/S17 hvor de rullede C’er uden kugle, jo er mere iøjenefaldende (og sikre) karakteristika end bagsidens lave 1-taller.

For en nærmere beskrivelse af Kongsbergmønterne klik her.

Hvis man ser bort fra de sjældne varianter (inkl. Shimmelmann-typen og 1779-mønten) kan man resumere en hovedopdeling som følger:


Relativ lille mønt med blomster-roset: Kongsberg S13C (3%)


Punkt efter DANSKE· og sammenklemt K·M· : København

Fliget firkløver-roset (ældste mønter)
Forsidens syvtaller med torn: S13A (3%)
Ellers: S10D (7%)

Firkløver-roset (nyeste mønter)
Bagsidens syvtaller med torn: S10C (14%)
Høje syvtaller og stor oval på forsiden: S10B (3%)
Ellers: S10A (10%)


Ingen punkt efter DANSKE og et K·M· der er mindst lige så bredt som 1771 nedenunder: Altona

Ruder-roset
1-taller i 1771 med halv pil: S9D (7%)
Ellers: S9E (16%)

Stjerne-roset
Punkt efter 1771: S9C (10%)
Ellers:
S12A (øverste 1-tal lavt) 5%
S12B (1-taller i 1771 uden pilespids) 8%
S12C (manglende seriffer på K, L og N) 4%
S12D (øvrige) 3%



Bestemmelsesnøgler

Hvis man ønsker en mere præcis oversigt der også omfatter de sjældne varianter, kan man benytte mit rutediagram (pdf-fil) der kan downloades her: 1771-flowchart.
Dette diagram anvender primært mønternes bagside til identifikation og tager således ikke højde for de relativt få mønter der har for- og bagsider af forskellig type. Kun i de tilfælde hvor to typer har ens bagsider benyttes kendetegn på forsiden.

En nøgle udarbejdet af Frank Pedersen hvor flere karakteristika inddrages kan fx ses på: http://www.danskmoent.dk/71time7.htm

En tilgang med en endnu mere differentieret gruppe/type-opdeling finder man hos Peter Poulsen på: http://www.steppeulvene.com/index.1771_skilling.html

Yderligere uddybning af emnet, se fx nederst på siden: http://www.danskmoent.dk/chr/c7h37.htm

Flemming Jenle nov. 2014