Indmåling af detektorfund med smartphone

Meget får lov at blive liggende

Det meste metal som jeg finder på mine detektorture i marken får i princippet lov til at blive hvor jeg fandt det. Dette gælder dog ikke oplagt moderne skrammel så som sølvpapir, ølkapsler, skruer o.l. der kommer med hjem og senere på genbrugspladsen. Når jeg tager skramlet med hjem skyldes det primær hensynet til mig selv og andre, der på et senere tidspunkt måtte komme forbi med en metaldetektor.
Men alt andet metal som jeg ikke finder interessant nok til at indmåle, får som sagt lov til at blive liggende. Det gælder typisk for smelteklumper, nagler, visse knapper og frem for alt ubestemmelige stykker metal.

Omvendt tager jeg jo også meget med hjem som ikke nødvendigvis er danefæ (mønter, musketkugler, fragmenter af malmgryder, spunshaner o.s.v. o.s.v.), men disse genstande bliver alle indmålt. Faktisk er der jo som bekendt rigtig langt imellem danefæ-fundene, men de fleste detektorfolk kender situationen, at man først erkender et interessant fund efter at det har været en tur under vandhanen derhjemme, og man har haft lejlighed for at studere det lidt nøjere. I sådanne tilfælde er det rart at have positionen. Især selvfølgelig, hvis der bliver tale om at genstanden skal afleveres til museet, men også fx hvis man får lyst til at gå ud igen for at finde “den anden halvdel”.

Sådan gør jeg

På denne måde bliver det altså til adskillige indmålinger på en tur i marken, og det kan somme tider føles som spild af god tid i felten, når man hele tiden skal aflæse GPS’en , udfylde fundsedler, dobbeltjekke de mange cifre, putte i poser etc. Jeg har derfor fundet frem til en metode, hvor jeg kan vente med de fleste af disse ting til jeg kommer hjem i varmen, og i stedet bruge tiden i marken til at søge.

Jeg er den lykkelige ejer af en GPS der kan tage billeder (Garmin Oregon 650T), og jeg gør det, at jeg tager et nærbillede af genstanden på fundstedet. I lommen med fundet og så videre til det næste. Når jeg så kommer hjem, kan jeg på GPS’en aflæse koordinater på de fund hvor det er relevant, skrive fundsedler etc. Mange gange aflæser jeg slet ikke koordinaterne; jeg gemmer blot billederne fra hver tur i en særskilt mappe på pc’en. Jeg kan så på et senere tidspunkt finde dem frem og aflæse koordinaterne, hvis der bliver behov for det. Metoden forudsætter selvfølgelig at billederne er så tydelige, at der ikke kan opstå tvivl om hvilket fund der er tale om, men det har aldrig været noget problem i praksis (hvis to fund ligner hinanden meget, kan man eventuelt putte genstanden i en fundpose med et nummer inden man fotograferer).

Smartphones

Nu er det jo langt fra alle der har en GPS med indbygget kamera, men sandsynligheden for at man har en smartphone med indbygget GPS er efterhånden ganske stor (og stadigt stigende), og man kan udmærket benytte kameraet i mobiltelefonen på samme måde som nævnt ovenfor.
Alle billeder som man optager med sin smartphone indeholder en lille tilknyttet fil med meta-data (dato, klokkeslæt, kameraindstillinger m.m. ) Disse informationer kaldes også EXIF-data (Exchangeable Image File Format), og medmindre man aktivt har slået funktionen fra, vil de også indeholde GPS-koordinater for det sted hvor billedet blev taget.

For de fleste telefoners vedkommende er billedernes EXIF-data ikke umiddelbart tilgængelige, men der er dog flere forskellige måder hvorpå man alligevel kan udlæse dem.

Hvis man under alle omstændigheder vælger at overføre billederne fra telefonen til en pc, bliver EXIF-data lette at få frem: man højreklikker på billedfilen og klikker herefter på sidste punkt i rullemenuen proporties (eller egenskaber, hvis man har en dansk version af Windows). Under fanebladet Details (detaljer) finder man GPS-koordinaterne sammen med højden over havet.

Hvis man (som jeg) bruger gratisprogrammet Picasa til at holde styr på sine billeder, er det næsten endnu lettere. Man kan umiddelbart se om EXIF-data for et givet billede indeholder GPS-koordinater, idet billedet på oversigtssiderne i så fald er forsynet med et lille rødt  ballon-ikon i nederste højre hjørne. Hvis man åbner billedet og klikker på ballonen får man direkte vist placeringen på et kort, og koordinaterne kan aflæses (med en nøjagtighed der er begrænset til ca. 3 meter, men bedre er positionen nok heller ikke bestemt) ved at klikke på den blå informationsknap.

Hvis man ikke har tænkt sig at kopiere billederne over til en pc eller lign., men blot vil aflæse koordinaterne direkte fra telefonen, er der også mulighed for det. Det kræver dog som regel at der er installeret en tredieparts app på telefonen, og der findes en hel række gratis app’er som kan bruges i denne forbindelse:

Til en iPhone kan man fx downloade app’en Exif Wizard fra App Store.

Android-telefoner kan fx bruge Jpeg Exif Viewer som kan downloades fra Google Play, og

til Windows-telefoner kan man bruge Picture Info fra Windows Phone Store.

Hvis man nu ikke vil bruge mobiltelefonens indbyggede GPS, men fx hellere vil fastlægge positionen med sin håndholdte eTrex (måske fordi man ønsker positionen i UTM og ikke gider bøvle med at konvertere GPS-koordinater) kan man jo også lægge fundet ovenpå sin GPS og fotografere dem sammen.

112314_1814_Indmlingafd1.jpg

 Retur til metaldetektorsiden