½-skilling 1771

Kobbermønten dateret 1771 med værdien ½ skilling, blev ligesom den velkendte 1-skilling, antedateret til det første fremstillingsår (1771), dog kun i to år, nemlig 1773 og 1784.

Møntens forside viser Christian VII’s kronede monogram (C7), mens bagsiden har en femlinjers indskrift:

½
SKILLING
DANSKE
KM
1771

Bagsideteksten er omgivet af rosetter og et varierende antal punkter. KM står for Kobber Mynt.

Møntranden er glat og kanten udgøres af en perlering, der ofte er ufuldstændig (på grund af en upræcis stempling) eller helt mangler (på grund af underdimensionerede møntplaketter).

Materialet er rent kobber, og mønten har en diameter på ca. 24,5 mm og en tykkelse på ca. 1,75 mm. Den nominelle (officielle) vægt er 5,846 g.

½-skillingen blev i alt fremstillet i 2.755.986 eksemplarer. Altså væsentlig færre end 1-skillingmønten der kom op på det imponerende antal af næsten 55 millioner. Når vi alligevel finder relativt mange ½-skillinge sammenlignet med antallet af 1-skillinge (flere end forholdet 3/55), skyldes det jo nok at disse småmønter – især i tiden omkring Napoleonskrigene hvor inflationen var meget høj – har ligget endnu løsere i lommen på datidens borgere end 1-skillingen.

halvsted

Det første år (1771) blev alle mønter fremstillet i Altona (ca. 9% af samtlige). Resten blev fremstillet i København i årene 1773 (ca. 20%) og 1784 (ca. 71%). Dvs. at langt de fleste blev fremstillet i 1784, ligesom det var tilfældet med 1-skillingen.

halvaar

Stolberg/Frank Pedersen har ud fra fremstillingsår og -sted defineret følgende fem varianter (klik på billederne for større versioner):

S23

x23fx23b

Den første ½-skilling blev udmøntet i Altona med Wolff som stempelskærer. Variantens stjerne-rosetter svarer nøje til dem vi kender fra 1-skillingen (se artiklen om denne), ligesom de tilspidsede ettaller er karakteristiske. Punkter efter KM og 1771.

S22A

x22afx22ab
Stammer også fra Altona, og er identisk med S23 bortset fra, at der her også er punkt efter DANSKE.

S22B

x22bfx22bb
Præget i København af stempelskærer Bauert. Man genkender Bauerts fligede firkløver-rosetter, den lille afstand mellem K og M og de karakteristiske bogstaver.

S22C

x22cfx22cb
Identisk med S22B bortset fra at rosetterne nu er erstattet med rene firkløvere.

S22D

x22dfx22db
Efter 11 år genoptages produktionen med en mønt der har bagsiden identisk med S22C (firkløver-roset og tre punkter), men som har en forside der afviger ved at kronen er blevet mindre (dette gælder især krone-ringen) og monogrammet generelt er blevet smallere. 7-tallerne har fået nedstreger med samme bredde i hele deres længde (jf. Bauerts 7-taller på 1-skillingerne).

Den relative hyppighed (sjældenhed) for de fem typer er anslået nedenfor:

halvtype

 

Priser

Hvor meget vil en samler betale for de forskellige typer?
Generelt ligge prisen på ½-skillingerne lidt laver end 1-skillingerne (mærkeligt nok, da de jo burde være noget sjældnere). Da der ikke er kendte stavefejlsvarianter o.l. blandt ½-skillingerne, er der ikke nogle store sjældenheder iblandt.

Der synes heller ikke at være den store interesse for de forskellige varianter; dog er det tydeligt at Altona-mønterne er de mest efterspurgte.

En pæn ½-skilling kan man finde på internet-auktioner eller loppemarkeder til under hundrede kroner.

Typebestemmelse

De fem typer kan identificeres ud fra:

  • antallet af punkter
  • rosetternes udformning
  • monogrammets udformning

i nedenstående rutediagram.

Download (PDF, 179KB)

For en mere differentieret gennemgang af typer/varianter, se:  Peter Poulsen